FRATRÆDELSE AF STILLING MED RET TIL EGENPENSION
Generelt
Pension på grund af sygdom
Ansættelse i fleksjob
Førtidspension på grund af alder
Hidtidige regler
Tro-og-love-erklæring
Opgørelse af arbejdstimer
Ikke-erhvervsarbejde
Overskridelse af 200-timers reglen
Overgangsordning
Nye regler
Ordinær alderspension

Generelt
Man er berettiget til egenpension, når man efter 10 fulde års ansættelse med ret til tjenestemandspension afskediges på grund af alder efter at være fyldt 60 år eller som følge af sygdom, hvor Helbredsnævnet i tjenestemandssager, Personalestyrelsen har vurderet, at man er berettiget til pension.


Pension på grund af sygdom
Medfører ens helbredsforhold sygefravær af længere varighed, hyppige sygefravær over en længere periode eller iøvrigt skaber tvivl om man kan varetage sin aktuelle stilling, og man ikke kan klare mulige ændrede arbejdsvilkår, skal ens tjenstdygtighed vurderes med henblik på evt. afsked på grund af svagelighed. Man vil i den situation af ansættelsesmyndigheden blive anmodet om at fremskaffe en lægeerklæring, der sammen med ens sygedagsliste skal sendes til Pensionskassen af 1925. De modtagne oplysninger videresendes sammen med pensionsmæssige oplysninger etc. af Kassen til Helbredsnævnet, den myndighed, der i sygesager afgør, om man ved fratrædelse fra skolen vil være berettiget til pension på grund af sygdom.

Lægeerklæringen skal som minimum indeholde oplysninger om ens generelle helbredstilstand med særlig vægt på de helbredsmæssige forhold, der har ført til det aktuelle spørgsmål om evt. pensionering på grund af sygdom/svagelighed, samt en beskrivelse af det/de relevante sygdomsforløb inkl. resultater af undersøgelser og behandlinger, gerne i form af kopier fra andre lægelige instanser. Endelig skal erklæringen indeholde en lægelig vurdering af ens fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Der henvises iøvrigt til cirkulære nr. 12402 af 1. september 2001, § 7.

Skyldes ens fravær tilskadekomst i tjenesten, skal  ansættelsesmyndigheden vedlægge en kopi af anmeldelsesblanketten til Arbejdsskadestyrelsen, kopi af Arbejdsskadestyrelsens eventuelle afgørelser i sagen samt evt. bilag vedrørende tidligere arbejdsskader.

Ansøger man selv om afsked på grund af sygdom, skal ansættelsesmyndigheden umiddelbart efter modtagelsen af afskedsansøgningen sørge for, at lægeerklæring og sygedagsliste samt kopi af afskedsansøgningen tilsendes Pensionskassen af 1925. Papirerne vil blive videresendt til Helbredsnævnet med anmodning om at få oplyst, om ansøgeren opfylder betingelserne for pension på grund af sygdom.

Ansættelsesmyndigheden afholder udgifter til indhentelse af nødvendige helbredsoplysninger, bortset fra - ved ansøgt afsked på grund af sygdom - en indledende lægeerklæring, hvortil man selv skal afholde udgiften.
Har ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med ansættelsesgrundlaget afskediget én uden, at sagen forudgående har været forelagt for Helbredsnævnet, skal man selv betale det lægelige materiale til brug for helbredsvurdering med henblik på svagelighedspension.
 I sager om udbetaling af opsat pension på grund af helbredsmæssige forhold betaler den tidligere ansatte det lægelige materiale.

De nye regler i Lov om ændring af lov om tjenestemandspension m.v. der trådte i kraft pr. 1. januar 2003 medfører, at Helbredsnævnet tager stilling til helbredsmæssige forhold, før der er tilvejebragt lægeligt grundlag for stillingtagen til evt. førtidspension efter Lov om social pension, Ansættelsesmyndigheden skal afholde udgiften til de helbredsoplysninger, der er nødvendige under selve afskedigelsesforløbet, men ønsker man på et senere tidspunkt at få sin sag genoptaget i Helbredsnævnet, skal man selv afholde udgifterne til tilvejebringelse af nye helbredsoplysninger.

Vurderer Helbredsnævnet, at der er gode muligheder for, at man snarest vil kunne genoptage sit arbejde, udsætter Helbredsnævnet sin stillingtagen til om der er grundlag for afsked på grund af svagelighed. Overvejer ansættelsesmyndigheden fortsat at afskedige en på grund af sygdom, skal myndigheden derfor efter udløbet af den af Helbredsnævnet givne frist foranledige, at der indsendes ny erklæring om ens aktuelle helbredsforhold til Pensionskassen af 1925.

Helbredsnævnet kan endvidere vurdere, at der er mulighed for, at man efter en kortere periode vil kunne genoptage sit arbejde, men at der er grundlag for afsked på grund sygdom, hvis arbejdet ikke inden den af Helbredsnævnet fastsatte frist er genoptaget på fuld tid og i fuldt omfang. Ansættelsesmyndigheden skal da afvente fristens udløb, før der tages skridt til at afskedige en på grund af sygdom.

Helbredsnævnets lægelige grundlag indgår i partshøringsgrundlaget i medfør af forvaltningslovens § 19. Samtidig med afgivelse af den pensionsretlige udtalelse til Pensionskassen af 1925, der videresendes til ansættelsesmyndigheden, sender Helbredsnævnet kopi af de lægelige akter, der har dannet grundlag for Nævnets udtalelse i sagen, direkte til en selv. Fristen for partshøring af en selv og/eller ens centralorganisation bør normalt ikke være mere end 3 uger.

Svagelighedspension:
Man kan tilkendes svagelighedspension, når

- den samlede ansættelsestid svarer til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse; og
- Helbredsnævnet på grundlag af indsendte lægelige papirer vurderer, at man af helbredsmæssige årsager ikke kan genoptage sin stilling med varighed
Svagelighedspension beregnes efter den aktuelt optjente pensionsalder og den lønmæssige indplacering på tidspunktet for overgang til pensionsudbetaling.

Kvalificeret svagelighedspension:
Tidligere skulle man være tilkendt mindst mellemste sociale førtidspension fra sin bopælskommune for at få kvalificeret svagelighedspension fra Pensionskassen af 1925, men med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2003, er begreberne almindelig, forhøjet almindelig, mellemste og højeste sociale førtidspension ophævet. Samtidig er erhvervsevnetabskriteriet blevet erstattet af et arbejdsevnekriterium og de forskellige førtidspensionssatser ændret til én sats.
Arbejdsevne defineres som "evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse".

Social førtidspension tilkendes fortsat af socialforvaltningen i ens bopælskommune. Ansøgninger herom indgået til behandling i kommunen pr. 1. januar 2003 og senere medfører kun tilkendelse af pension, hvis ens arbejdsevne gør det umuligt at varetage en jobfunktion, så man helt eller delvis kan forsørge sig selv.

Ændringen i Lov om social pension har nødvendiggjort en ændring af reglerne i tjenestemandspensionsloven om tilkendelse af kvalificeret svagelighedspension. Med virkning fra 1. januar 2003 kan man således via pensionskassen søge Helbredsnævnet om at få tilkendt kvalificeret svagelighedspension, når
- der er tale om et erhvervsevnetab på afskedigelses-/fratrædel-sestidspunktet på mindst 2/3;
- afskedigelse/fratrædelse sker eller er sket af denne årsag;
- man ikke er fyldt 60 år inden fratrædelsen/pensioneringen;
- fratrædelsen på grund af sygdom er sket efter 10 års ansættelse eller efter, at Helbredsnævnet har konstateret, at fratrædelsen ikke har fundet sted på grund af en lidelse, som var konstateret ved ansættelsen; og
- man ikke samtidig har ret til tilskadekomstpension. 
Kvalificeret svagelighedspension beregnes på grundlag af den pensionsalder, man kunne have nået ved forbliven i stillingen på fuld tid frem til sit fyldte 70. år og den pensionsmæssige lønindplacering på tidspunktet for overgang til pensionsudbetaling. Pensionsalderen kan dog ikke overstige 37 år.

Hvor ganske særlige forhold taler derfor, kan Finansministeren bestemme, at kvalificeret svagelighedspension også kan tilkendes, hvor fratrædelsen sker umiddelbart efter det fyldte 60. år.

Tilskadekomstpension:
Man kan via pensionskassen søge om tilkendelse af tilskadekomstpension ved Helbredsnævnet, hvis man må fratræde sin stilling på grund af tilskadekomst i tjenesten og får tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring.
Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere erhvervsevnetabet til mindst 15%. Tilskadekomstpension beregnes efter 37 års pensionsalder og den pensionsmæssige lønindplacering på tidspunktet for overgang til pensionsudbetaling.


Ansættelse i fleksjob
I henhold til de regler, der gælder for løn- og ansættelsesvilkår ved ansættelse i fleksjob, ydes der normalt løn for fuldtidsbeskæftigelse efter gældende overenskomst for det pågældende job, selv om arbejdsforpligtelsen i fleksjobbet er reduceret. Modtager man svageligheds- eller kvalificeret svagelighedspension på grund af sygdom, og udnytter man sin resterhvervsevne, gælder det princip, at en tjenestemandspension kun inddrages, hvis man på ny ansættes i en tjenestemandspensionsberettigende stilling. Ved ansættelse i fleksjob oppebæres pensionen således ubeskåret. Det kan derfor forekomme, at man som tjenestemandspensionist under ansættelse i et fleksjob opnår en samlet indkomst direkte eller indirekte fra det offentlige, der - for en reduceret arbejdsbyrde - overstiger den løn, der normalt er knyttet til det pågældende arbejsforhold ved fuldtidsbeskæftigelse.


Førtidspension på grund af alder
Ved førtidspensionering på grund af alder får man - mod nedsættelse af pensionen - sin tjenestemandspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger mellem det 60. år og aldersgrænsen for ordinær alderspension - 65 eller 67 år.

Den 11. august 1999 blev der indgået aftale mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om ændrede regler for førtidspensionsfradrag. Ændringerne i reglerne om førtidspensionsfradrag samt ændringen af tjenestemandspensionslovens aldersgrænse for ordinær alderspension medfører, at der gælder forskellige regler om førtidspensionsfradrag for forskellige årgange af medlemmer.

Hvilke regler, der gælder for én, afhænger af, hvornår man fylder 60 år:
Senest den 30. juni 1999 -
se næste punkt: hidtidige regler.

I perioden 1. juli 1999 - 30. juni 2004 -
se længere nede under overgangsordning.

Den 1. juli 2004 eller senere -
se længere nede under nye regler.
Hidtidige regler:
Man kan vælge mellem førtidspension på grund af alder med henholdsvis lille eller stor reduktion.

Førtidspension med lille reduktion
Reduktionen ved udbetaling af førtidspension med lille reduktion fremgår af nedenstående tabel:
Alder ved pensionering Procentvis nedsættelse af egenpensionen
60 år 3,5
61 år 3
62 år 2,5
63 år 2
64 år 1,5
65 år 1
66 år 0,5
Tro-og-love-erklæring
Det er et vilkår for at oppebære førtidspension med lille reduktion, at man skriftligt på en "tro-og-love-erklæring" forpligter sig til ikke at påtage sig privat eller offentligt erhvervsarbejde, herunder selvstændig virksomhed, af større omfang end sammenlagt 200 timer pr. kalenderår efter pensioneringen og frem til og med den måned, hvori man fylder 67 år. Eksempelvis svarer den tilladte arbejdsmængde ved pensionering pr. 1. august til 83 timer i den resterende del af kalenderåret (5/12 af 200).

Det er vigtigt, at være opmærksom på, at reglerne for tilladt erhvervsarbejde ved efterløn kan være anderledes end de regler, der gælder for førtidspension med lille reduktion.


Opgørelse af arbejdstimer
Erhvervsarbejde foreligger, uanset om arbejdet udføres for andre, eller om der er tale om selvstændig virksomhed, og uanset om arbejdet udføres inden for eller uden for normal arbejdstid, herunder også på søn- og helligdage.
Ved opgørelse af undervisningstimer anvendes ikke længere omregningsfaktorer. Det er den faktiske tid, som er anvendt til henholdsvis undervisning og forberedelse, som skal opgøres.
Vederlagets størrelse er ikke relevant for timeopgørelsen. Ved opgørelse af selvstændig virksomhed indgår både selve produktfremstillingen samt den arbejdstid, der bliver brugt på markedsføring og kontraktindgåelse m.v.


Ikke-erhvervsarbejde
Som eksempler på arbejder, der normalt ikke betragtes som erhvervsarbejde i forhold til 200-timers-begrænsningen, kan nævnes:

- Vedligeholdelses- og reparationsarbejder i eget hjem og for den nærmeste familie.

- Almindelige fritidsaktiviteter.

- Ikke indtægtsgivende organisations- og foreningsarbejde, menighedsrådsarbejde og lignende aktiviteter. Ved indtægt forstås et ugentligt vederlag for udført arbejde. Undtaget er derfor ydelser til dækning af kørsel, telefon og lignende udgifter, som følger af hvervet.

- Borgerligt ombud, hvorved forstås et hverv, som er pålagt af det offentlige, og hvor den, der overtager hvervet ifølge lovgivningen er forpligtet hertil eller efter modtaget valg er forpligtet til at varetage hvervet i hele valgperioden.
Det kan f.eks. være hverv som kommunalbestyrelsesmedlem.
Hverv som borgmester eller medlem af Folketinget betragtes dog som erhvervsarbejde i forhold til 200-timers begrænsningen.


Overskridelse af 200-timers reglen
Hvis man i et kalenderår ender med at have mere end 200 timers erhvervsarbejde (eller et forholdsmæssigt nedsat timetal i første eller sidste førtidspensionsår), skal man senest den 1. marts i det efterfølgende kalenderår indsende en opgørelse over det samlede antal arbejdstimer til Pensionskassen af 1925. Man skal samtidig oplyse sin arbejdsgivers navn og adresse. Førtidspensionsfradraget vil i så fald blive ændret til det store fradrag med virkning fra den seneste 1. januar. Jf. det anførte om førtidspension med stor reduktion.
Får man sin førtidspension med lille fradrag omregnet til førtidspension med stort fradrag, skal det siden seneste 1. januar og indtil omberegningen  for meget udbetalte pensionsbeløb modregnes i pensionen uden renter. Modregningen sker over et tilsvarende antal måneder efter omberegningen.
Der vil som udgangspunkt ikke kunne ske ny omberegning, selv om man senere vil kunne overholde begrænsningen i erhvervsudøvelsen.

Førtidspension med stor reduktion
Reduktionen ved udbetaling af førtidspension med stor reduktion fremgår af omstående tabel:

Alder ved pensionering
Reduktions-%
når pensionsalderen ved pensionering er
35 år og derover
Reduktions-%
når pensionsalderen ved pensionering er
30 til 35 år
Reduktions-%
når pensionsalderen ved pensionering er
under 30 år
60 år
7
14
21
61 år
6
12
18
62 år
5
10
15
63 år
4
8
12
64 år
3
6
9
65 år
2
4
6
66 år
1
2
3

Førtidspension med stor reduktion vælges, hvis man ikke frem til sit fyldte 67. år ønsker at påtage sig en forpligtelse til ikke at have erhvervsarbejde af større omfang end sammenlagt 200 timer pr. kalenderår efter pensioneringen, eller hvis man inden for forpligtelsesperioden har erhvervsarbejde, der overstiger 200 timer pr. kalenderår.

Man kan ikke efterfølgende vælge at få en førtidspension med stor reduktion omregnet til en førtidspension med lille reduktion, selv om man er villig til at påtage sig forpligtelsen om begrænsning i erhvervsudøvelse.


Overgangsordning:
For medlemmer, som er omfattet af overgangsordningen, finder de hidtidige regler om førtidspensionsfradrag anvendelse, dog med nødvendige tilpasninger som konsekvens af den ændrede aldersgrænse for ordinær alderspension. Medlemmer omfattet af overgangsordningen kan således vælge mellem førtidspension på grund af alder med henholdsvis lille eller stor reduktion.

Førtidspension med lille reduktion
Reduktionen ved udbetaling af førtidspension med lille reduktion fremgår af nedenstående tabel:
 
Alder ved pensionering
Procentvis nedsættelse af egenpensionen
60 år 3,5
61 år 3
62 år 2,5
63 år 2
64 år 1,5

Jf. det under hidtidige regler anførte om førtidspension med lille reduktion.
Man bør være meget opmærksom på, at reglerne for tilladt erhvervsarbejde ved efterløn kan være anderledes end de regler, der gælder for førtidspension med lille reduktion.

Førtidspension med stor reduktion
Reduktionen ved udbetaling af førtidspension med stor reduktion fremgår af nedenstående tabel:

Alder ved pensionering
Reduktions-%
når pensionsalderen ved pensionering er
35 år og derover
Reduktions-%
når pensionsalderen ved pensionering er
30 til 35 år
Reduktions-%
når pensionsalderen ved pensionering er
under 30 år
60 år
7
14
21
61 år
6
12
18
62 år
5
10
15
63 år
4
8
12
64 år
3
6
9

Jf. det under hidtidige regler anførte om førtidspension med stor reduktion.


Nye regler:
For medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, gælder reglerne om førtidspensionsfradrag, aftalt i aftalen af 11. august 1999. Fradragsordningen indebærer ingen erhvervsbegrænsning efter pensioneringen.

Nedsættelsen af egenpensionen udgør:

- 10 pct. ved fratrædelse som 60-årig; *)
- 7 pct. ved fratrædelse som 61-årig; *)
- 4 pct. ved fratrædelse som 62-årig;
- 3 pct. ved fratrædelse som 63-årig; og
- 2 pct. ved fratrædelse som 64-årig.

*) Førtidspensionering som 60- eller 61-årig.

Pensioneres man inden sit fyldte 62. år, nedsættes egenpensionen udover med førtidspensionsfradraget desuden med et fradrag, der udgør et beløb svarende til 50 pct. af det til pensionen svarende "under-65-års-tillæg". Dette fradrag vedvarer, til man fylder 65 år.


Ordinær alderspension.
Forbliver man i ansættelse og venter med at få sin tjenestemandspension udbetalt, til man er berettiget til at få udbetalt folkepension - eller længere - benævnes pensionen ordinær alderspension.
En ordinær alderspension udbetales uden reduktion.

Medlemmer, der fyldte 60 år før 1. juli 1999, kan fratræde med ordinær alderspension fra den 1. i måneden efter deres fyldte 67. år.

Medlemmer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan få ordinær alderspension fra den 1. i måneden efter deres fyldte 65. år.

Til ordinær alderspension skal lægges folkepensionens grundbeløb, der efter gældende sats 1/1 2008 udgør kr. 61.152,00 brutto/årligt.